57% af de indkøbsansvarlige danskere har på rekordtid lært, at nøglehulsmærket gør det nemmere at vælge sundere fødevarer. Det tal vil stige stærkt i de kommende år, for både myndighederne, brancheorganisationerne og producenterne ønsker, at mærket skal få samme styrke som Ø-mærket og Svanemærket. Om 1-2 år findes mærket også på danske restauranter, kantiner og i den offentlige bespisning. I Sverige er det allerede en succes i foodservice-sektoren.