close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
117931_Protino_nyhedsbrev_5_landing_Cover_Styrelsen_2400x1000px_ART01_DT.jpg

ANBEFALING: EKSTRA TRÆNING, EKSTRA PROTEIN OG EKSTRA VIDEN

Når det gælder ældre med geriatriske problemstillinger og underernæring, eller risiko herfor, anbefaler Sundhedsstyrelsen i en ny national retningslinje at kombinere træning med en dedikeret ernæringsindsats – og en god portion ekstra viden.

I starten af 2017 udgav Sundhedsstyrelsen ’Klinisk retningslinje for trænings- og ernæringsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger’. Rapporten indeholder konkrete råd og anbefalinger, der skal bidrage til en ensartet behandling på tværs af landet. Nogle af de emner, der berøres, er blandt andet værdien af styrketræning, varigheden af træningsindsatser, effekten af træning i hverdagsaktiviteter samt effekten af ernæringsindsatser sammen med træning. Lad os se lidt nærmere på det sidste område.

Hvor energi bruges, skal energi tilføjes

I rapporten har man bl.a. søgt at svare på spørgsmålet: Bør ældre med geriatriske problemstillinger og underernæring, eller risiko herfor, tilbydes en ernæringsindsats sammen med træning? Efter en grundig afsøgning af feltet lyder anbefalingen:

”Overvej at give en ernæringsindsats (min. supplement med 400 kcal og 18 g protein dagligt eller sikring af at min. 75 % af beregnet energi og proteinbehov dækkes) sammen med træning…”*

Rationalet bag anbefalingen er, at træning uden fokus på ernæring kan medføre yderligere vægttab og negativ næringsstofbalance. Derfor skal man sikre, at den ældre får en kost, der kan genopfylde næringsstofdepoterne – og det kommer ikke nødvendigvis af sig selv hos personer, der kæmper med appetitten.

Tilsæt rigeligt med viden

Ifølge anbefalingerne, skal træningen bestå af to gange ugentlig træning (min. 30 minutter pr. session) af minimum 8 ugers varighed. Ernæringsindsatsen skal, som nævnt, supplere kosten med ekstra kalorier og protein, men også bidrage til, at den ældre har den rette viden og motivation til at følge anbefalingerne. Det sikres med en individuelt tilpasset diætvejledning med udgangspunkt i ’Anbefalinger for den danske institutionskost’ og ’Den Nationale Kosthåndbog’.

Målet med den individuelle ernæringsindsats er bl.a., at:

  • at styrke borgerens vidensniveau og sikre forståelsen af kostens betydning for at forebygge dels forværring af den kroniske sygdom og komplikationer til denne, dels opståen af ny kostrelateret livsstilssygdom
  • at afdække og styrke borgerens motivation og handlekompetence til ændringer i mad- og mål- tidsvaner
  • at sikre, at borgeren reflekterer over egne mad- og måltidsvaner i relation til fakta og borgerens egne værdier, mål og muligheder
  • at hjælpe borgeren til at prioritere og sætte mål for egen indsats i forhold til ændringer i mad- og måltidsvaner
  • at støtte borgeren i at vedligeholde opnåede ændringer af mad- og måltidsvaner.**

 

Du kan læse anbefalingerne her og blive klogere på de konkrete elementer til ernæringsindsatser her.

* ”Klinisk retningslinje for trænings- og ernæringsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger”, Sundhedsstyrelsen (2016)

** ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”, Sundhedsstyrelsen (2016)