close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
117931_Protino_nyhedsbrev_3_Landing_Eivor_Hog_2400x1000px.jpg

”Maden skal være en medspiller, ikke en modspiller”

Eivor Hog Laursen er klinisk diætist i Syddjurs Kommune, hvor hun rådgiver ældre om kost og ernæring. Vi har mødt hende til en snak om smag, behag og små justeringer, der gør en rigtig stor forskel.

Hvilken rolle spiller kosten for de ældre i hjemmeplejen?

God mad giver livskvalitet. Det bidrager til at bevare helbredet, så den ældre kan forblive selvhjulpen. Selvfølgelig går jeg op i BMI og andre tal, men det vigtigste for mig er funktionsevnen. Hvis den ældre er vant til at hente posten selv, så skal kosten bidrage til, at de kan blive ved med det. Ingen af os har lyst til at få hjælp, før det er absolut sidste udvej.

Hvorfor er det ofte en udfordring at få de ældre til at spise tilstrækkeligt?

Der er mange faktorer, som spiller ind. Fysiologisk er appetitten nedsat, så der er ikke et naturligt drive for at spise. Men mange af de ældre er også blevet alene og har derfor ingen at spise med. De ved godt, at de burde, men lysten mangler, og både hus og køleskab er gabende tomt. Man må aldrig glemme, at mad er et udpræget socialt fænomen.

Hvordan kan du motivere dine borgere til at spise lidt mere?

Jeg forsøger altid at tage udgangspunkt i det enkelte individ og basere min vejledning på den situation, de står i. Man kan ikke bare komme med en standardiseret løsning til Hr. Hansen og så, bum, være væk igen. Som jeg ser det, så handler det om at foreslå små justeringer, som passer ind i personens smag og vaner. Hvis de er mest til det søde, skal de have mere af det søde. Hvis de er mest til suppe, så lad os se, om vi kan få dem til at spise en portion om aftenen. Maden skal være en medspiller, ikke en modspiller, så det handler om at gøre de gode valg lette.

Hvorfor ikke bare fortælle råt for usødet, hvad de skal spise?

Den ældre generation er langt mere autoritetstro end du og jeg. Men det giver os ikke ret til at kommandere rundt med dem uden hensynstagen til deres individuelle behov. Jeg vil ikke være en autoritet, som de adlyder, fordi de ikke tør andet. Jeg vil være en sparringspartner, som de kommer til med deres tvivl og spørgsmål. Forandringen skal komme naturligt fra dem selv, hvis det skal have effekt på længere sigt.

Hvordan får du forandringen til at rodfæste sig?

Det handler i høj grad om at få dem til at tænke: Skal der virkelig ikke mere til? Vi skal rose dem, for det, de kan, og åbne deres øjne for alle de steder, hvor de kan gøre noget anderledes – uden at det føles som en radikal indgriben i deres liv. En ostemad om eftermiddagen, en dessert om aftenen, et glas mælk i stedet for rød saft. De færreste er klar over, at den ekstra banan eller det lille glas kakao kan betyde, at de selv kan hente lokalavisen ude i postkassen. Og det er her vi virkelig kan gøre en forskel.