close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Bagte rødbeder vendt med syrnet fløde, dild og peberrod

Bagte rødbeder vendt med syrnet fløde, dild og peberrod

Denne ret er så velsmagende og afbalanceret, så jeg tror den vil overraske de fleste. Smagen i det bagte rødbeder kombineret med honning, dild og peberrod er suveræn. Fløden sikre afrunding og giver en lækker cremet konsistens til rødbederne. Velbekomme!

Ingredienser

  • 2 kg rødbeder
  • 75 g groft salt
  • 200 g Arla Harmonie® økologisk piskefløde 38%
  • 30 g æblecidereddike
  • 50 g akaciehonning
  • 7 dildfrø hakkede
  • 10 g peberrod
  • 20 g dild
  • 3 g groft salt
  • friskkværnet peber
  • 10 portioner

Vask rødbederne fri for jord, kom dem i et ovnfast fad og drys med groft salt. Bag de hele rødbeder i ovnen ved 170º C i 1½ - 2 timer, indtil de er helt møre og rynkede (bagetiden kan variere, hvis rødbederne er meget store eller tilsvarende meget små). Tag rødbederne ud af ovnen og skrab skrællen af. Skær rødbederne ud i mindre stykker og kom dem i en skål. Rør fløde med eddike, honning, dildfrø, revet peberrod, dild, salt og peber. Lad fløden stå og syrne i 20-30 min. på køkkenbordet, så den tykner lidt. Kom dressingen på rødbederne, når de er kølet af, men stadig er lidt varmere end stuetemperatur - og vend rundt. Lad rødbederne trække i 10 min. i dressingen, inden de serveres. Tip Det er en god idé at smage dem til en sidste gang – balancen plejer at rykke sig, mens rødbeder og dressing finder sammen.

Energi 8040 kJ
Protein 8%
Kulhydrat 54%
Fedt 38%