close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Flødedampede porrer og rodfrugter

Flødedampede porrer og rodfrugter

Porrer og rodfrugter får kant med løg. Fløden giver grønsagerne fylde og samler smagen til en helhed. Smagen løftes yderligere af bouillon, salt og peber, der også skaber balance i grønsagernes sødme. Salvie giver retten karakter.

Ingredienser

  • 100 g Arla Harmonie® økologisk piskefløde 38%
  • 20 g grønsagsbouillon (pulver)
  • 10 g finthakket salvie
  • 6 g salt
  • friskkværnet peber
  • 500 g porrer - skåret i tykke ringe
  • 300 g pastinakker - skåret i grove stykker
  • 300 g persillerødder - skåret i grove stykker
  • 100 g rødløg - skåret i tynde skiver
Pynt:
  • fintsnittet top fra en porre
  • 10 portioner

Kog fløde, bouillon, salvie, salt og peber op sammen. Kom grønsagerne i et ovnfast fad og hæld fløden over, vend grøntsagerne godt rundt. Damp grønsagerne i ovnen ved 95° (damp) i ca. 20. min.

Pynt de dampede grøntsager med finthakket porretop.

Energi 4660 kJ
Protein 11%
Kulhydrat 53%
Fedt 36%