close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Grønne asparges med friskostcreme, blomster og brændte forårsløg

Grønne asparges med friskostcreme, blomster og brændte forårsløg

Denne ret kan serveres som både selvstændig frokostret, salat eller vegetarret. Den er et smukt syn for øjet og kombinationen af grønne asparges og friskost er fantastisk. Blomster er efterhånden blevet meget populære at pynte med på både desserter, men også som et nyt visuelt udtryk i det salte køkken.

Ingredienser

  • 85 g forårsløg
  • 250 g Arla® flødeost naturel 70+ (25%)
  • 1 dl Arla Harmonie® økologisk piskefløde 38%
  • 550 g grønne asparges
  • 0,5 g spiselig blomst
  • 6 g havsalt
  • friskkværnet peber
  • 10 portioner

Skær rodenden og det yderste af toppen af forårsløgene. Vask dem i koldt vand og afdryp grundigt. Flæk forårsløgene på langs og læg dem på en rist. Bag/brænd forårsløg i ovnen ved 250 grader i 20-25 min. til de er helt sorte og brændte. Tag forårsløgene ud af ovnen og lad dem køle af. Knus løgene igennem en sigte eller i en blender, så du får en fint pulver af brændt løg. Rør friskost og fløde sammen, så den bliver blød og får en cremet konsistens. Knæk rodenden af aspargesene og smid enderne væk. Bring en stor gryde med vand og salt i kog og kog aspargesene i 1-2 min. alt efter tykkelse. Tag aspargesene op af gryden og kom dem direkte over i koldt vand, så kogningen stopper med det samme. Læg asparges på et fad, kom friskost på toppen og drys med blomster, brændt løg, salt og peber på toppen. Server straks med godt brød, knækbrød eller ristet rugbrød til.

Tip

Retten smager også godt med et drys af fintrevet citronskal.

Stræk råvaren

Friskostcreme kan bruges som dressing til salat eller dip til rå grønsager og ristet rugbrød.

Energi 4900 kJ
Protein 9%
Kulhydrat 13%
Fedt 78%