close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Hyldebærsyltede pærer med fraiche-parfait og sprøde kanelkiks

Hyldebærsyltede pærer med fraiche-parfait og sprøde kanelkiks

Friske hyldebær i sæson og så er det tid til kogte pærer. Tilbered dem nu og hengem til vinter og jul eller server straks med en parfait is, hvor smag går op og fedtprocent ned. Fraiche 5% giver skønne krystalflager i isen der minder om dage hos mormor og de krydrede sprøde kiks giver kontrast til de kogte pærer og den cremede is. Husk at lagen kan koges ind til sirup eller serveres som en varm suppe i et lille glas som tilbehør til denne sensommerdessert. Eller lagen kan bruges til et nyt hold pærer.

Ingredienser

Pærer
  • 150 g hyldebær uden de grove stilke
  • 100 g sukker
  • 1000 g vand
  • 0,5 stykke citron
  • 2 kg pærer
Parfait-is
Kanelkiks
  • 1 portion
Pærer

Kog hyldebær, sukker, vand og citron. Skræl pærerne og fjern kernehuset. Del pærerne i halve og kom dem i lagen. Skru ned for varmen, så frugten pocherer. Dæk gryden med bagepapir, så pærerne holdes nede i den blå kogelage. Hold øje med kogetiden. Det afhænger meget af pæresorten og hvor moden frugten er. Stik i frugten med en lille kniv og fjern dem fra lagen, mens de stadig er en smule al dente. Køl pærer og lage hver for sig. Læg pærerne tilbage i lagen til de skal serveres.

Parfait-is

Pisk æggehvider helt stive. Pisk fløden til et helt fast skum, uden at det gryner. Pisk æggeblommer og sukker hvidt og skummende. Vend forsigtigt fløden i "æggesnapsen" og tilsæt fraiche og vend til sidst forsigtigt, det hele med æggehviderne. Kom i passende beholdere (portionsforme eller brødforme) og sæt straks på frost.

Kanelkiks

Pisk sirup, sukker, smør, hvedemel og kanel sammen til en creme. Smør cremen tyndt ud på bagepapir og bag dejen - til ”der dufter brunt og brændt”. Lad kagerne afkøle og knæk dem i passende kiks eller flager. Hvis kiksen ikke er helt sprød når den er blevet kold, skal den bages lidt længere. Server tempererede pærer med et stykke is og flager af kanelkiks og evt. med et lille glas hyldebærsuppe.

Bagetid

10-13 min. ved 170°.

Energi 11640 kJ
Protein 5%
Kulhydrat 56%
Fedt 39%