close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Hyldeblomst-gravad torsk med kefirsauce

Hyldeblomst-gravad torsk med kefirsauce

En fantastisk fin oplevelse med den salte-søde fisk til den lækre syrlige perlende sauce med den fine grønne olie.

Ingredienser

Gravad torsk
  • 600 g torskefileter af sushi kvalitet og det brede stykke af torsken
  • 40 g brun farin
  • 40 g havsalt
  • 10 g tørrede hyldeblomster
Skilt kefirsauce
  • 40 g tallerkensmækkere top+de bløde stilke
  • 200 g rapsolie
  • 500 g ESSENS Kefir
  • 7,5 g havsalt
  • 10 dråber tabasco
Pynt
  • karse
Tilbehør
  • 150 g chips af mørkt rugbrød
  • 1 portion
Gravad torsk

Brug det fine reelle stykke af torsken. Vend farin, salt og tørrede blomster sammen og gnid torskeryggen godt ind i det. Læg torsken tildækket i køleskabet i mindst 12 timer.

Skilt kefirsauce

Vask tallerkensmækkerne og kom dem i en blender med olie. Blend det i ca. 5 min. - eller til olien er varm og farven er meget grøn. Hæld olien gennem et klæde og hold den på køl til servering. Rør kefir sammen med salt og tabasco. Og tilsæt 4 spsk tallerkensmækkerolie - så saucen skiller. Anret tynde skiver af torsken med den skilte sauce og drys med karse. Server sprøde chips til.

Tip

I stedet for tallerkensmækkere kan du bruge karse til olien. Du kan lave fiskefrikadeller af evt. afskær af torsken inden den gravads.

Energi 8780 kJ
Protein 27%
Kulhydrat 19%
Fedt 54%