close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Hytteost rørt med strandkarse, røget kylling og hybenkompot

Hytteost rørt med strandkarse, røget kylling og hybenkompot

Ingredienser

Røget kylling
  • 2 liter vand
  • 240 g groft salt
  • 175 g sukker
  • 2 kyllinger
  • 14 g rapsolie
  • 12 g groft salt
  • friskkværnet peber
Hybenkompot
  • 375 g hyben uden kerner
  • 110 g sukker
  • 30 g honning
  • 1 vaniljestang og kornene herfra
  • 150 g vand
Øllebrødsflager
  • 175 g mørkt rugbrød uden kerner
  • 250 g vand
  • 330 g hvidtøl eller maltøl
  • 80 g ahornsirup
  • 15 g friskpresset citronsaft
Hytteost rørt med strandkarsepesto
  • 15 g blade fra strandkarse
  • 3 g hvidløg
  • 40 g solsikkekerner
  • 2 g fintrevet citronskal (usprøjtet)
  • 90 g rapsolie
  • 3 g groft salt
  • 450 g Arla® Hytteost 4%
Pynt
  • brøndkarse
  • 10 portioner
Røget kylling

Røget kylling: Bring vand, salt og sukker i kog. Lad det køle af i køleskabet. Parter kyllingerne i 4-8 stykker hver, rens og skyl dem godt. Kom kyllingen i lagen og lad dem trække tildækket i køleskabet i mindst 1 time. Dup kødet godt tørt og gnid det med olie, salt og peber. Læg stykkerne på en rist i en gastronom med lidt røgsmuld i bunden. Læg endnu en gastronom på som låg og ryg kyllingestykkerne i 10-15 min. Steg dem færdige i ovnen – til de har en kernetemperatur på ca. 75°. Stegetid for kylling: Ca. 1½-2 timer ved 100°.

Hybenkompot

Hybenkompot: Bring alle ingredienserne i kog og kog det ved jævn varme og under låg i 25-35 min. Hæld kompotten på skoldede glas.

Øllebrødsflager

Øllebrødsflager: Bring alle ingredienserne i kog og kog dem ved jævn varme og uden låg. Pisk det godt sammen og rør ofte. Smør det ud i et meget tyndt lag på bagepapir og bag det i ovnen. Bagetid for øllebrødsflager: Ca. 1½ time ved 120°.

Hytteost rørt med strandkarsepesto

Hytteost rørt med strandkarsepesto: Blend alle ingredienserne undtagen hytteost. Rør pestoen sammen med hytteosten.

Anretning

Anretning: Riv det røgede kyllingekød i grove stykker og anret med lidt hytteost rørt med strandkarsepesto og lidt hybenkompot. Pynt med rugbrødsflager delt i grove stykker og brøndkarse.

Energi 19980 kJ
Protein 28%
Kulhydrat 31%
Fedt 41%