close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Kartoffel-blækspruttesalat med persille og hvidløg

Kartoffel-blækspruttesalat med persille og hvidløg

Ingredienser

  • 1000 g skyllet 8-armet blæksprutter (Polpo)
  • 1000 g vaskede bagekartofler med skræl
  • 150 g bladselleri - skåret i store stykker
  • 200 g pillede zittauerløg
  • 40 g groft salt
  • koldt vand
  • 50 g meget finthakket persille
  • 8 g finthakket hvidløg
  • 50 g kogelage
  • 30 g olivenolie
  • 50 g Arla Harmonie® økologisk piskefløde 38%
  • 25 g friskpresset citronsaft
  • friskkværnet peber
Pynt
  • persille
  • 10 portioner

Kom blæksprutte, bagekartofler, bladselleri, løg og salt i en gryde. Dæk med vand og kog til sprutten er mør (ca. 1 time). Lad kartoflerne blive i kogelagen hele tiden. Tag kartofler og blæksprutte op af kogelagen og lad det køle af. Fjern skrællen fra kartoflerne og skær dem i små tern. Skær ligeledes sprutten i mindre stykker (det eneste der ikke kan spises er "blækposen", som sidder midt i kroppen). Vend blækspruttekødet sammen med kartofler, persille, hvidløg, kogelage og olivenolie. Smag til. Kom fløden i en skål. Tilsæt citronsaft og peber. Anret blækspruttesalaten på et stort fladt fad og dryp citronfløden over. Pynt med lidt ekstra persille. Server salaten lun eller gem den til næste dag og server kold.

Tips

Husk at gemme suppen og brug den som base for en god grønsagssuppe med kikærter og bacon eller en fiskesuppe. Du kan evt. komme tern af rå bladselleri i salaten.

Energi 8030 kJ
Protein 36%
Kulhydrat 36%
Fedt 28%