close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Mangefarvede bladbeder med brændt blomkål og sankthansurt-tzatziki

Mangefarvede bladbeder med brændt blomkål og sankthansurt-tzatziki

Krydret blomkål med masser af bid sammen med de fine bladbeder giver kriller i ganen og minder om dansk sommer og fjerne rejser. Sankthansurt er lidt i konsistens som agurk og kan helt eller delvist erstattes af denne, men det er en god historie om sæson, hvis i kan finde denne sjove urt – enten hos grønthandleren eller hvis I selv drager på urtetur.

Ingredienser

  • 1 kg blomkål
  • 50 g kokosfedt
  • 10 g karry
  • 10 g hele kommen
  • 3 g groft salt
  • 1 g friskkværnet peber
  • 5 g dijonsennep
  • 10 g hyldeblomsteddike
  • 20 g olivenolie
  • 2 g groft salt
  • 1 g friskkværnet peber
  • 500 g røde, gule og hvide bladbeder skyllede og slyngede
  • 1 portion

Skær blomkålen ud i store stykker med blade, stok og det hele. Smelt kokosfedtet og tilsæt karry og kommen. Rist det hele godt igennem i ca. 5 min. Hæld kryddersmørret over blomkålen og tilsæt salt og peber. Ælt det hele godt sammen, så krydderierne kommer godt ind i kålen. Bag blomkålen i ovnen så krydderier og kål bliver godt ”brændt” igennem og får lidt farve. Kålen må gerne være al dente.

Pisk en dressing sammen af sennep, hyldeblomsteddike, olie, salt og peber. Riv bladbederne i grove stykker og vend med olie-eddike-dressing.

Skær sankthansurt i grove strimler - gem lidt hele blade og blomster til pynt, Bland de strimlede urter med yoghurt og salt og lad det trække et øjeblik. Anret bladbede-salaten på et stort, smukt fad og læg de lune blomkål herpå. Top til sidst det hele af med klatter af tzatziki og hele sankthansurter og blomster.

Spis retten som tilbehør til frikadeller, stegt fisk eller nye kartofler.

Bagetid

10-15 min. ved 220°.

Energi 4480 kJ
Protein 17%
Kulhydrat 23%
Fedt 60%