close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Sejfilet med thaifløde og fuldkornsnudler

Sejfilet med thaifløde og fuldkornsnudler

En dejlig buffetret - med fisk og grøntsager og en spicy fløde.

Ingredienser

  • 1 kg sejfilet
  • 6 g groft salt
  • friskkværnet peber
Thaifløde
  • 200 g Arla Harmonie® økologisk piskefløde 38%
  • 200 g kokosmælk
  • 10 g fintrevet limeskal (usprøjtet)
  • 40 g grøn karrypasta
  • 20 g fintrevet frisk ingefær
  • 200 g vand
  • 6 g groft salt
  • 500 g broccoli i små buketter
  • 500 g porrer i tynde skiver
Pynt
  • korianderblad
Hertil
  • 400 g tørrede fuldkornsnudler - koges
  • 2 limefrugter i både
  • 10 portioner

Del fisken i mindre stykker og læg dem i et ovnfast fad (ca. 30 x 50 cm) Drys med salt og peber.

Thaifløde

Kog fløde, kokosmælk, limeskal, grøn karry, ingefær, vand og salt sammen i en stor gryde. Kom broccoli og porrer i den varme thaifløde. Kog grøntsagerne ca. 2 min. Fordel grøntsagerne og thaifløden over fisken. Bag fiskefadet midt i ovnen ca. 15 min. ved 160° - varmluft.

Læg limebåde på fadet, server fisken med nudler og pynt med korianderblade.

Energi 16000 kJ
Protein 30%
Kulhydrat 42%
Fedt 28%