close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Suppe med butternut squash og sprød topping

Suppe med butternut squash og sprød topping

Ingredienser

  • 1 butternut squash
  • 2 rensede porrer
  • 20 g Lurpak® smør
  • 30 g grofthakket hvidløg
  • 300 g skrællede bagekartofler i små tern
  • 1 liter grønsagsbouillon
  • 0,5 liter Kløver® Madlavningsfløde 15%
  • 6 g groft salt
  • friskkværnet peber
Sprød topping
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • 50 g afdryppede soltørrede tomater i olie skåret i små tern
  • 5 g knuste korianderfrø
  • 5 g fintrevet citronskal (usprøjtet)
  • 1 g havsalt
  • 750 g groft brød
  • 10 portioner

Skræl butternut squashen, halver den og skrab kernerne ud. Skær squashen i grove tern. Skær det hvide af porren i tynde ringe. Skær det grønne af porren i små tern og gem til senere.

Smelt smørret i en gryde. Svits squash, porre (det hvide) og hvidløg ved jævn varme i ca. 5 min. Tilsæt kartofler og bouillon og lad suppen koge ved svag varme og under låg i ca. ½ time. eller til grøntsagerne er helt møre. Blend suppen til en glat creme. Tilsæt salt, peber og madlavningsfløde. Giv suppen et hurtigt opkog og smag til. Hold suppen varm og vend de grønne porretoppe i lige inden serveringen.

Sprød topping: Kom solsikkekerner og græskarkerner i en lille gastronom. Rist blandingen i ovnen ved 175° i ca. 8 min. eller til den er let gylden. Vend de ristede kerner sammen med tomat, korianderfrø og citronskal og salt.

Server den sprøde topping til den varme suppe sammen med groft brød.

Energi 18600 kJ
Protein 13%
Kulhydrat 52%
Fedt 35%