close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Tarteletter let stuvning med ærter og gulerødder og sprødt kyllingeskind

Tarteletter let stuvning med ærter og gulerødder og sprødt kyllingeskind

Tarteletterne med fyld af masser af ærter og gulerødder. Der er ingen kyllingekød i stuvningen, men den sprøde kyllingeskind på toppen, giver en knasende og intens kyllingesmag og masser af Umami, så du kommer slet ikke til at savne kyllingekødet.

Ingredienser

  • 8 stykker skind fra kyllingebryststykker
  • 800 g hønsebouillon
  • 50 g Arla Harmonie® økologisk smør
  • 50 g hvedemel
  • 30 g æggeblommer
  • 300 g Arla Harmonie® økologisk piskefløde 38%
  • 30 g fintrevet citronskal (usprøjtet)
  • 30 g friskpresset citronsaft
  • 9 g havsalt
  • friskkværnet peber
  • 400 g gulerødder i mindre tern
  • 400 g ærter
  • 10 g grofthakket kørvel
  • 25 tarteletter
  • 10 portioner

Læg kyllingeskind på en bageplade og steg dem i ovnen ved 180° i 15-20 min. - indtil de er gyldne og helt sprøde. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle og hak det sprøde skind groft. Lun hønsebouillonen. Smelt smørret i en anden gryde, og tilsæt mel under omrøring, så du laver en klassisk "smørbolle". Tilsæt nu den lune hønsebouillon, og kog sovsen op under piskning, så der ikke dannes klumper. Kog sovsen igennem i 7-8 min. Rør æggeblommer og fløde sammen, og pisk det ned i sovsen, og kog den igennem 2-3 min. Sigt sovsen, og tilsæt citronskal og -saft, salt og peber. Sovsen skal være let cremet. Kom gulerodstern og ærter i stuvningen og lad det koge med i 2-3 min, så grønsagerne bliver varmet igennem, men stadig er sprøde og holder en frisk smag. Tag gryden af varmen, og vend de stuvede grønsager med hakket kørvel. Lun tarteletterne i ovnen ved 200° i ca. 2 min., og fyld dem med stuvede grønsager og sprødt kyllingeskind.

Servering

Som forret, buffet eller hovedret alt efter hvor mange spisende I er.

Energi 21700 kJ
Protein 7%
Kulhydrat 30%
Fedt 63%