close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Torskerognsmousse på rugbrød med sprøde tynde skiver radise og agurk

Torskerognsmousse på rugbrød med sprøde tynde skiver radise og agurk

Ønsker du en torskemousse lavet helt fra bunden, så er denne fuldstændig fantastisk. Friske torskebukser er noget af det lækreste, både i denne salat, men også stegt på panden med citron og remoulade. Står torskebukser ikke lige øverst på fiskehandlerens liste kan du også bruge torskerogn på dåse. De små tern af gulerod, radise og agurk gør salaten ekstra sprød og smagfuld. Salaten kan spises som frokostret eller som fyld i en sandwich.

Ingredienser

  • 500 g rå frisk torskerogn
  • vand så det dækker
  • 5 g groft salt
  • 10 g eddike
  • 20 g kapers
  • 20 g drueagurker
  • 20 g grofthakkede skalotteløg
  • 20 g dijonsennep
  • 30 g Arla Harmonie® økologisk piskefløde 38%
  • 40 g mayonnaise
  • 2 g fintrevet citronskal (usprøjtet)
  • 15 g friskpresset citronsaft
  • 10 g hakkede friske dildkviste
  • 100 g små tern af kogte gulerødder
  • 50 g agurker
  • 50 g radiser i små tern
Tilbehør
  • 10 skiver rugbrød
  • 10 portioner

Kog den friske torskerogn i vand, salt og eddike i 5-10 min. og lad den køle af i væden. Gerne til næste dag. Fjern hinder og skind og mos torskerognen forsigtigt, så æggene falder fra hinanden. Hak kapers, drueagurk og løg fint i en foodprocessor og kom det i en skål. Bland med sennep, fløde, mayonnaise, citronskal, -saft og dild. Vend gulerødder, agurk og radiser i - gem et par skefulde grønsager til pynt, evt. skåret i ultra tynde skiver og lagt i isvand, til de krøller flot op. Smuldr torskerognen i dressingen og vend det hele forsigtigt sammen. Smag evt. til med salt, peber og ekstra citronsaft. Server som kold salat på rugbrød eller groft brød eller som sandwichfyld. Tip: Du kan bruge ca. 400 g torskerogn fra dåse.

Energi 7790 kJ
Protein 19%
Kulhydrat 53%
Fedt 28%