close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Vandmelon med syrlige løg, citronverbena og jordbærskyr

Vandmelon med syrlige løg, citronverbena og jordbærskyr

Varme augustdage med iskold vandmelonsalat. Her er melonen serveret med syltede, nye rødløg og en ”sur” creme af skyr og smukke, røde jordbær.

Ingredienser

  • 2 stykker store limefrugter i tynde både
  • 250 g rødløg i både
  • 2 kg vandmeloner i store tern
  • 200 g jordbær
  • 100 g Arla® økologisk skyr 0,2%
  • 2 g friskkværnet peber
  • 10 g citronverbena i hele blade
  • 1 portion

Kom limebåde i en stor skål og mas dem med hænderne, eller hvis det er en meget stor portion, så kom dem i rørekedlen og rør i ca. 1 min. med ”spaden”. Vi vil gerne udnytte saft og smag fra hele citrusfrugten. Bland løg og lime og lad det stå en times tid eller til dagen efter.

Bland forsigtigt vandmelon, lime og løg og anret på et stort fad. Hak jordbær groft med en stor kniv og bland med skyr og friskkværnet peber. Anret portioner af jordbærskyr oven på melonsalaten og slut af med verbenablade og lidt mere peber.

Tip

Der er ingen salt i denne ret, så det er vigtigt at melonen er fuld af sødme, som giver kant til den syrlige creme og de marinerede løg. Mangler der lidt smag, så prøv forsigtigt at tilsætte en smule salt og oplev, hvordan smagene udfolder sig - salt er smagsforstærker.

Energi 4420 kJ
Protein 13%
Kulhydrat 83%
Fedt 4%