close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Vinter-brunch med french toast af rodfrugter, stegte løg og gode pølser

Vinter-brunch med french toast af rodfrugter, stegte løg og gode pølser

French toast fra det salte køkken serveret med søde stegte løg og salt kød. Kødtilbehøret kan være stegte bacontern, pålægsrester eller som her; stegt pølse.

Ingredienser

  • 1 portion

Blend pastinak, selleri og mælk til en ensartet masse. Tilsæt æg og blend igen. Tilsæt til sidst fløde, salt og peber og rør sammen. Hæld æggemassen i et fladt, dybt fad og læg brødskiverne heri, så de kan opsuge æggemassen. Vend brødene nogle gange undervejs. Afhængig af brødtype tager dette 10-20 min. Smelt smørret lysebrunt i en teflonbelagt pande og læg brødet i panden. Der ligger nu en del rodfrugtepuré i bunden af fadet som skal toppes op på brødet. Når toasten er lysebrun efter ca. 5 min., vendes brødet, så rodfrugtmosen nu kommer ned på panden. Steg og vend nogle gange undervejs. Tidsmæssigt kan det være en fordel at brune toasten af i panden og bage dem færdige i ovnen. Toasten er færdig, når æggemassen har ”sat sig” inde i brødet.

Steg løgene til brune bløde løg i smør og smag til med friskkværnet sort peber. Skær pølserne ud i store stykker og steg i panden. Vend pølserne sammen med løgene og server toppet op på de varme toasts.

Tip

Server evt. med ahornsirup, sennep og en god sprød salat med syrlig olie-eddikedressing.

Energi 17620 kJ
Protein 16%
Kulhydrat 39%
Fedt 45%