close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
FloedeHaeldes__1980x825.jpg

7 gode råd om fløde

Fløde er en klassisk råvare i dansk madkultur. Her er nogle gode råd om, hvordan fløden også kan gøre gavn i de nye strømninger i det sundhedsbevidste køkken.

  • Lad din holdning til anvendelse af fløde i dit køkken afspejle den balance mellem sundhed og velsmag, som du og din organisation står inde for

  • Du kan godt få den gode effekt af fløde uden at bruge de store mængder. Brug fløden til tilsmagning på samme måde, som du anvender krydderurter, salt, syre og sødme til at skabe en balanceret smag

  • Fløden er særlig god som modspil til syre i maden, og den kan modvirke en stram eller syrlig oplevelse i munden. Brug fx lidt fløde til at afrunde de syrnede mejeriprodukter med lavt fedtindhold

  • Tilsæt fløden på det rigtige tidspunkt. Hvis du ønsker at bevare dens friskhed i det færdige produkt, skal fløden ikke koge med i timevis

  • Lad gæsten vide, når der indgår fløde i maden i en større mængde. Så det bliver et positivt tilvalg og en bevidst lille ’luksus’ i hverdagen

  • Prøv at servere fløden ved siden af – fx som en creme, sauce eller skum. Så kan gæsten selv skabe den smag og fedtprocent, som han eller hun ønsker

  • Når du laver klassiske ’fløderetter’, så lav dem med rigtig fløde, så gæsten får den gode smagsoplevelse. Ellers skal du hellere lave noget andet…