close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
ToertBroed_1980x825.jpg

Brug brødet til sidste krumme

Tørt brød af både lys og grov karakter er værdifuldt i ethvert køkken. Der er mange ting, du med fordel kan bruge køkkenets egne brødrester til – som rasp til fisken, frikadellen og æblekagen, til bruschetta, croutoner til salaten, arme riddere og den franske brødsalat. Rugbrødschips kan man heller ikke få for mange af. Her kan du med fordel fryse rugbrødet en times tid, inden det skal skæres helt tyndt – så er det lettere at skære.

Der er meget mad at hente i et halvt tørt brød eller fire endeskiver fra rugbrødet. Ved at udnytte køkkenets daggamle brød får du samtidig muligheden for at sætte dit eget præg på smagen – fx kan du raspe rugbrødet og blande det med urter til fiskepaneringen. Det giver et helt nyt udseende og smag til fisken. Det daggamle brød er også uundværligt som bindemiddel i sommerens tomatgazpacho og diverse bagte grøntsagsdressinger. Det giver også ekstra smag til den nye brøddej eller den hjemmelavede müslibar.