close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Koldskaal_1980x825.jpg

Danskerne elsker koldskål

Danskerne elsker koldskål i sommervarmen, og man kan aflæse temperaturen dag for dag ved at se på salgskurven for koldskål. Hos Arla® er vi klar til at levere den forfriskende, køleskabskolde sommertradition.

Den populære version med kærnemælk, citron og kammerjunkere er en dansk opfindelse fra slutningen af 1900-tallet, hvor kærnemælk for alvor begyndte at blive populær. I den første udgave af Frøken Jensens kogebog fra 1901 er der to versioner af koldskål, mens der i samme kogebog fra 1941 er 6 versioner. Især københavnerne tog hurtigt kærnemælken til sig, og omkring 1920'erne dukkede retter som kærnemælksvælling og kærnemælkssuppe også op i tidens opskriftsbøger.

Navnet koldskål stammer fra den nedertyske ’koldeschäl’, der et par hundrede år tidligere blev serveret på de kanter. Men der er ikke megen lighed med den koldskål, vi kender i dag. Dengang var der tale om søde, kolde drikke eller supper, som var lavet på enten hvidtøl, rødvin eller hvidvin – måske med et skvæt sherry eller madeira. Så var der tilsat appelsin, jordbær eller hindbær plus citron, og drikken blev serveret med tvebakker, makroner eller småkager.

Hos Arla® holder vi fast i den danske tradition.

Du kan vælge mellem flere forskellige varianter med tykmælk og æg og forskellig fedtprocent, med frugt eller citron, laktosefri og som on-the-go version med kammerjunkere.

Se sortimentet her

Se opskrift på klassisk koldskål

Se opskrift på jordbærkoldskål