close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight

Et lille måltid med stor betydning

Som en tommelfingerregel kan man sige, at jo mindre appetit, des større betydning har mellemmåltidet. Men hvorfor hænger det egentlig sådan sammen, og hvor meget skal de små måltider fylde?

Appetitten daler med alderen. Det skyldes bl.a. et lavere aktivitetsniveau, fysiske forandringer i kroppen og sociale faktorer. Men selvom appetitten er lille, har kroppen stadig brug for næringsstoffer og energi, og her bliver mellemmåltidet et uundværligt værktøj for den ernæringsprofessionelle.

Op til 50% af det daglige energiindtag
Mellemmåltider bør bidrage med 30-50% af energien i kost til småtspisende* - herunder ældre med reduceret appetit. Den korte forklaring er, at denne gruppe sjældent spiser tilstrækkeligt ved dagens hovedmåltider og derfor må indhente ’det tabte’ på andre tidspunkter. Udfordringen er dog ikke kun at tilbyde den rette mængde mellemmåltider, men også sikre, at de rent faktisk bliver spist.

Seks måltider – plus det løse
De fleste af os spiser tre solide hovedmåltider – morgen, middag og aften – samt lidt snacks eller frugt i løbet af dagen. Kost til småtspisende er sammensat af 6-8 små måltider, inkl. mellemmåltider. Ved at tilbyde små overkommelige portioner med stor energitæthed fordelt på mange måltider hen over døgnet er det muligt at forøge indtagelsen*. Selvom det kan være vanskeligt i praksis, er det vigtigt, at mellemmåltiderne ikke ligger for tæt på hovedmåltiderne og derved tærer på den i forvejen begrænsede appetit.

Småt og godt – uden besvær
Et mellemmåltid behøver ikke kræve lang tid i køkkenet. Nogle gange er en håndfuld nødder rigeligt. Andre gange har den ældre måske plads til et større måltid. Nogle eksempler på mellemmåltider til personer med reduceret appetit kunne være*:

  • Is med henkogt frugt eller frugtsalat
  • Tykmælk eller andet syrnet mælkeprodukt med revet rugbrød og farin
  • Frugtgrød med piskefløde
  • Færdiglavede desserter som fromage, budding med saftsovs, chokoladebudding med flødeskum m.m.
  • Kage eller tærte (også færdigkøbt) serveret med flødeskum eller creme fraiche
  • Koldskål med kammerjunker eller tvebakker
  • Varm kakao med flødeskum
  • Dessertoste med kiks
  • Tebolle med smør og fed ost

Et mellemmåltid, der kan drikkes
Ofte vil energiholdige drikke været et godt alternativ eller supplement til de større mellemmåltider, fordi de giver god energi uden at mætte for meget – og uden at det føles uoverkommeligt. En dags mellemmåltider i drikkevarer for en person med reduceret appetit kunne f.eks. se sådan ud*:

  • Vågner: 1 glas juice
  • Morgenmad: 1 glas sødmælk, 1 kop te eller kaffe
  • Formiddag: 1 glas energirig drik
  • Frokost: 1 glas sødmælk
  • Eftermiddag: 1 kop kaffe/te og en 1 glas energirig drik
  • Middag: 1 glas øl eller vin
  • Aften: 1 kop kaffe/te
  • Sen aften: 1 glas energirig drik

Se næringsindholdet i udvalgte mellemmåltider sammenlignet med Arla Protino® her .

Du kan læse meget mere om ernæring til ældre og personer med lille appetit på kosthåndbogen.dk samt i publikationerne ”Anbefalinger til danske institutionskost” (Servicestyrelsen) og “Fyld dagens måltider op med energi” (Servicestyrelsen).

* www.kosthåndbogen.dk