close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Svineskank_1980x825.jpg

Kød med bindevæv er et godt køb

Det kan betale sig at spekulere i alternativer til de dyre udskæringer af kød. Du får mere smag for færre penge, så du kan nøjes med mindre mængder.

Svineskank er et eksempel på en kødudskæring med meget bindevæv. Grisen bruger sine muskler i benet til at bevæge sig med, og dermed opbygges bindevævet – i modsætning til fx ryggens filet, som er en inaktiv muskel.

De bindevævsrige udskæringer har en lavere kilopris end dyrets mere reelle kødstykker, og derfor kan det godt svare sig for køkkenet at spekulere i at bruge mere af den type udskæringer. På den måde kan der lettere blive råd til økologisk kød.

En ekstra sidegenvinst ved kød med meget bindevæv er en større smag sammenlignet med bindevævsfattigt kød. Den store smag gør, at du kan nøjes med mindre kød pr. person. I opskriften med sandwich af teriyakigris og wasabidressing er der kun brug for 70 g pr. person – uden at gå på kompromis med måltidets samlede oplevelse.

Bindevævsrige udskæringer skal tilberedes ved lav temperatur i lang tid, for at nedbryde bindevævet, så kødet bliver mørt. I den  forbindelse kan det være god udnyttelse af tid og ressourcer at bruge ovnen om natten.

Du kan læse mere om økologisk produktion af svinekød her.