close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
RistedeKrydderier_1980x825.jpg

Rist dine krydderier og få mere smag

Vil du have det optimale ud af dine krydderier, skal du købe hele krydderier og riste dem efter behov. Det gælder for langt de fleste typer af hele krydderier, men peberkorn er bl.a. en undtagelse.

Varm en pande op og rist de tørrede krydderier ved middel- til høj varme indtil det dufter skønt – 30 sekunder er nok, for krydderierne må endelig ikke blive brændte. Hæld dem straks fra panden i en bred skål, så de kan køle af. Herefter kan du tilsætte dem hele til retten eller blende dem på en elektrisk kaffekværn. Ved at bruge hele krydderier og riste på dagen, hvor du skal bruge dem, opnår du den største og mest friske smag, og du får flere nuancer af aromastofferne i dine retter.

Det samme gælder friskkværnede peberkorn. Selvom de ikke ristes inden brug, er der stor forskel i både kvalitet, duft og smag sammenlignet med købt, stødt peber, der i værste fald kan indeholde fyldstoffer som dadelsten og andre billigere krydderier.

Man kommer desværre ikke så langt med en peberkværn i de store køkkener, så køb i stedet en elektrisk kaffekværn og gør det til en fast morgenrutine at blende dagens peberration. Du kan også tilsætte hele peberkorn til de langtidstilberedte, våde retter – evt. i en tepose, så du har mulighed for at fiske kornene op inden servering. Hele peberkorn giver en dybere og mere nuanceret smag til retten.

Friskkværnet peber tilsættes først i slutningen af rettens kogetid – det giver en mere frisk og parfumeret smag. Varier evt. smagen med forskellige pebersorter – sort, hvid, rød og grøn, der er de letteste at skaffe herhjemme.