close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
Gode_Vaner_Top_1980x825px_smagen_af_substans.jpg

Smagen af SUBSTANS

’Vi er et principstærkt køkken,’ fortæller kok og adm. direktør Ken Møller stolt på vegne af Madhuset SUBSTANS. Her laver de mad til ca. 500 om dagen – fra frokostcatering til virksomheder, der ikke selv har en personalerestaurant, til selskabsmenuer og fine dining events.

Mega-god-smag er vores vigtigste fundament, og vores kunder sætter stor pris på, at vi topper smagen op med vores 10 signaturstærke madprincipper.

Det er vores måde at vise, hvad vi kræver af vores leverandører, hvordan vi vælger vores råvarer, og hvordan vi arbejder med vores råvarer. Vi har bronze i økologi, og for os handler det om at gøre økologien en tand mere bæredygtig, fx ved at minimere vores madspild og vise, at vi også er mænd for at tage et socialt ansvar i vores madprofessionelle hverdag. Fx har vi erfaring med, at mad er det mest fantastiske middel, når det handler om at skabe succesfuld integration og nye fællesskaber omkring et måltid. Det er blandt andet noget af det, der er med til at give os endnu mere substans i hverdagen.

Mange af vores frokostkunder er designvirksomheder og kommunikationsbureauer. Ud af 500 kuverter er ca. 100 vegetariske – og det er nok et meget godt her-og-nu billede af køkkentrenden på madscenen lige nu. 

Her er ALT HÅNDLAVET. Ud over Ken Møller er Thomas Parry den gastronomiske drivkraft bag Madhuset SUBSTANS, der ligger i Kvistgård.