close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
takeaway_Stor.jpg

Tips og gode råd om take away

Der er ingen facitliste, men der kan være inspiration at hente i erfaringer fra andre til et take away koncept i din kantine. I det følgende har Arla Foodservice samlet en række idéer og gode råd til succes med take away.

Hvad skal det være?

  • Kig godt på dine gæster og forestil dig, hvad de kunne tænke sig at spise derhjemme – for det er ikke sikkert, at det er det samme, som de vælger til frokost. Skal de spille badminton eller en tur i fitnesscentret om aftenen, skal du måske tænke proteiner. Er der børn med til bords – hvad kan så være et familiehit? Eller er det et singlemåltid – så skal portionen mok være tilpasset 1 person, for rester til dagen efter er næppe et salgsargument.
  • Rigtig mange steder er det et hit, når der er stegt flæsk eller boller i karry på buffeten til frokost – også hos de helt unge. Men pas på – for erfaringer viser, at disse retter hos mange unge får karakter af ’pensionistmad’, når det serveres som take away. Underligt, men et faktum.
  • Det er selvfølgelig nemt, hvis aftenens take away menu er den samme som den varme ret (og andet) fra dagens buffet – men mange oplever øget salg, når det er andre retter, der tilbydes som take away.
  • Men måske kan det twistes og være et godt signal at sende om fokus på madspild, hvis rester fra dagens buffet sælges som (billig) take away.
  • Fredag er en særlig dag – starten på weekenden – og dagen, hvor mange gerne vil gøre lidt ekstra ud af måltidet. Derfor er en 2-retters take away menu en succes mange steder – og meget gerne med godt kød som hovedret suppleret af en af de gode saucer og en anderledes kartoffeltilberedning.
  • Fredagsdesserten – eller bare et lækkert tilbud: Prøv at sammensætte en ostetallerken med små stykker af nogle af de oste, som folk sjældent selv køber – fx de superdelikate oste fra Arla® Unika.
  • Apropos desserter: Det er ikke hverdagskost hos ret mange, så hvorfor ikke tilbyde det? Du kan finde masser af spændende dessertopskrifter på arlafoodservice.dk – og opskrifter på alt muligt andet, i øvrigt.
  • Lige nu er der en tendens til, at vegetar-bølgen er ved at få fat i Danmark. Mange unge bruger det i deres profilering – som flexitarer, for man skal jo heller ikke blive fanatisk. Så tænk anderledes grønne retter ind i dit take away koncept – mange synes, at det er svært at lave spændende vegetar-mad, så det kan måske få flere med på vognen.
  • I øvrigt er der også mange, der synes, at det er svært at tilberede fisk, så det er også en mulighed.

Brug take away som et signal om din faglighed

  • Invitér på ’fyraftens-madskole’ i en time eller to. Det kan handle om at lave den perfekte pizza, hvor deltagerne laver dejen fra bunden og eksperimenterer med forskelligt fyld – samtidig er aftensmaden sikret. Lav ’brød-kursus’ eller ’tag familien med til gryderne’ arrangementer. Lav konfekt til jul eller et sushi-kursus. Kun fantasien sætter grænser. Det giver dig mulighed for at skabe respekt om din faglighed og arbejdet i køkkenet – der må jo gerne være noget af indholdet i madskolen, der udfordrer og stiller krav, så I kan demonstrere jeres faglige kompetencer.
  • Lav dej til lækkert weekend-brød og sælg den sammen med en bageanvisning.
  • Eller gør dit gode brød til et dagligt tag-med tilbud.
  • Vis dine gæster kvaliteten af de råvarer, du bruger – giv dem mulighed for at købe kød, fisk og grønt med hjem. Fx som færdige grill-bakker eller grill-spyd om sommeren.
  • Eller gå endnu videre: Invitér dine gode leverandører til forårs- eller julemarked. Lad dem få stande, hvor de selv sælger deres råvarer, mens du laver smagsprøver på, hvad det kan blive til eller sælger specialiteter som marmelader, pestoer, syltevarer m.m. i lækre indpakninger.
  • Disse specialiteter kan du også præsentere som gode værtindegaver i flotte indpakninger – evt. sammen med oste, vin, chokolade, kaffe, te, safter m.m. som gavekurve til medarbejderkøb eller som virksomhedens receptionsgaver.
  • Du kan tilbyde færdige jule- og nytårsmenuer – eller tilbyde at forstege juleanden. Så kan du lave en YouTube-video, der viser, hvordan det hele skal færdigtilberedes og anrettes.

Grydeklar eller færdigt arbejde?

  • Skal den varme ret anrettes med alt samlet i en bakke, der er lige til at sætte i ovnen – eller bliver det mere rigtigt, hvis der lige er noget, som man selv skal stege, røre sammen eller snitte? Eller ser det ud af mere, hvis menuen består af flere, mindre emballager? Kig på dine gæster – og vurdér selv.
  • Tapas er populært, så mange har succes med mange små serveringer samlet i æsker eller på platter.
  • Tænk i det hele taget over emballagen. Og tænk bæredygtigt. Brug brune poser og miljøvenlig plast – eller tjek udvalget af engangsemballage af bambus. Det ser flot ud, det tåler både væske og varme, og det er faktisk ikke så dyrt.
  • Tjek i det hele taget udvalget af engangsservice, for der findes rigtig meget, som både tager sig godt ud, giver anderledes serveringsmuligheder og som faktisk er så godt, at dine kunder kan vaske emballagerne op og genbruge dem derhjemme.
  • Tænk også over muligheden for at investere i flotte patentglas til fx supper og desserter, som du sælger med pant.

Skal kantine take away mærkes?

Her kan du læse reglerne, der handler om mærkning af fødevarer, som fx sælges som take away:

13.1 Varer der fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning – undtagelsen i § 22

Hvis varen fremstilles[1], pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning, kan skriftlig ingrediensangivelse undlades, mod at forretningen mod forlangende oplyser, hvilke ingredienser der er anvendt i varen.

Når forretningen oplyser om ingredienser i varen, kan det ske mundtligt, og ingredienserne behøver ikke at blive angivet efter faldende vægt. Der behøver heller ikke at oplyses om mængdeforhold, jf. mærkningsbekendtgørelsens kapitel 7. Oplysningsforpligtigelsen gælder, når varen er fremstillet i butikken, men omfatter alle dele, der naturligt indgår i det fremstillede, uanset om dele af det færdige produkt er indkøbt. Fx frikadeller med kartoffelsalat, grøn salat med dressing samt bolle præsenteret som en samlet ret. Der skal angives ingredienser for alle dele, frikadeller, bolle m.v., uanset om frikadellerne og bollen er indkøbt færdige. Forretningen kan selv vælge, om ingredienser angives samlet eller for den enkelte del, blot det tydeligt tilkendegives overfor kunden.

Varen skal være mærket med ”tilsætningsstoffer anvendt”, hvis det er tilfældet.

Den fortegnelse over tilsætningsstoffer, der mod forlangende skal udleveres, jf. § 22, nr. 3, behøver ikke at være fortrykt, forudsat den umiddelbart[2] kan fremskaffes. De oplysninger, der skal gives om tilsætningsstofferne, følger i øvrigt reglerne for færdigpakkede fødevarer.

Eksempel: Personalekantine

Køb af ”take away” fra personalekantinen er også omfattet af denne undtagelse. Oplysninger om varen, så som ingrediensliste, kan eksempelvis lægges på nettet, eller kantinepersonalet kan mod forlangende give oplysningerne mundtligt. (Se også kapitel 5 for afgrænsning i forhold til om det er en færdigpakket fødevare.)

 

5.1 Hvornår en fødevare er færdigpakket

En fødevare betragtes som værende færdigpakket, når den ”før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i en indpakning, der er bestemt til at brydes af forbrugerne eller storkøkkener”, jf. bekendtgørelsens § 9. Det betyder, at indpakningen skal have fundet sted, før nogen har bestemt sig for at anskaffe sig produktet.

En fødevare anses for at være indesluttet i en indpakning, når den er anbragt i en lukket, men ikke nødvendigvis forseglet, emballage. Fødevarer i eksempelvis dåser, papæsker, poser eller omsluttet af film, vil anses for at være indesluttet i indpakningen, såfremt der ikke er fri adgang til indpakningens indhold, uden at indpakningen åbnes eller ændres. Indpakningen behøver ikke at omslutte fødevaren helt. Det afgørende kriterium for, om en fødevare kan anses for at være indesluttet i indpakningen, er, at fødevaren kun kan benyttes som tiltænkt, hvis indpakningen åbnes eller ændres.

Fødevarer emballeres på mange forskellige måder, og det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en fødevare kan anses for indesluttet i indpakningen. Ved fx et brød i en pose, er det afgørende, om posen er lukket til. For frugt og grøntsager gælder det specielle, at frugt og grønt, der er pakket individuelt, fx i en tætsluttende plasticfilm som eksempelvis salathoveder og agurker, ikke anses for færdigpakninger. Andre ”filmede” fødevarer, som fx brød og kød, er færdigpakninger.

Eksempel: Kantine 

En personalekantine vil gerne stille mad til rådighed for et nathold, f. eks noget smurt smørrebrød, sandwichs eller lign. Det afgørende er, om varen er pakket i direkte sammenhæng med salget. Er maden pakket, fordi den er bestilt af en medarbejder, vil den umiddelbart ikke være omfattet af reglerne for færdigpakkede fødevarer, netop fordi den i det tilfælde først pakkes fordi den er bestilt. I andre tilfælde sælges maden måske fra en automat og er ikke bestilt på forhånd. Her vil undtagelsen i § 22 kunne være relevant - se kapitel 13.

Du kan læse hele Fødevarestyrelsens vejledning om mærkning af fødevarer her.


[1] En simpel tilvirkning af produkter opfattes som tilstrækkeligt.

[2] ”umiddelbart” er i løbet af et normalt tilsyn i detail, dvs. som fingerregel indenfor ¾ time.