close-buttoneco google-plusicon-chef-hat icon-facebookicon-freeze icon-global-nav icon-globe icon-info icon-keyhole icon-linkedinicon-package icon-pdf icon-person icon-pinteresticon-place icon-printicon-quote icon-searchicon-temp icon-timeicon-twittericon-weight
1980Streefood.jpg

Verdensmad med passion

Aarhus Street Food er historien om to ildsjæle og en international flok afautodidakte madører. For kun 10% af boderne er tiltænkt etablerede køkkenfolk.1 million gæster forventes at sætte sig til bords i det første år.

Siden august 2016 har en gammel busgarage i midtbyen været centrum for en mindre revolution i den aarhusianske udespisning. I den rå, urestaurerede hal udgør 21 ombyggede containere i dag køkkenfaciliteterne for et globalt madtilbud, der har taget både byens borgere i alle aldre og internationale medier med storm. Ægteparret Britt Vorre og Thomas Bendtsen – forhenværende lærer og iværksætterkonsulent – fik idéen i London for 4-5 år siden. De fortalte om planerne på Facebook, og 108 personer lagde billet ind på boder i hallen. ”Vi havde bestemt, at højst 10% af pladserne skulle gå til professionelle køkkenfolk,” fortæller Britt. ”Derfor er der faktisk kun to faguddannede kokke i hallen. Vi ønskede folk fra hele verden, der lavede autentisk mad med passion.” Netop muligheden for at tage en jordomrejse i smag til rimelige priser har gjort hallen til et hit – ikke mindst blandt byens mange studerende, der også sætter stemningen til weekendens musikarrangementer. Men det er alt fra studerende, familier, pensionister og forretningsfolk, der benytter sig af mulighederne for at smage og dufte mad fra bl.a. Thailand, Mexico, Indien, Caribien, Vietnam, USA foruden pizzaer, cheesecakes, duck burgers, franske crepes, tarteletter og anden mormormad i selskab med ny nordisk streetfood. Yderligere tre, nye koncepter er på vej.